main page | contact us | address

Nærsynethed

Hvor besynderligt det end kan virke, betyder nærsynethed, at du ikke kan se ting, der er langt væk. Sædvanligvis ligger problemet i, at dine øjenæbler er for lange, eller at din hornhinde er for buet. Når du har det problem med dine øjeæbler, er det fordi, fokus er foran din nethinde, og når lyset når nethinden, bliver billederne uklare og spredes.

Nærsynethed

Langsynethed betyder, at du ikke kan se ting, der er tæt på dig. Hvorfor? Fordi hornhinden ikke er buet nok eller fordi dine øjenæbler er for korte. Desværre ligger fokus bagved nethinden i denne situation. Når lyset trænger igennem nethinden, bliver alt uklart igen, fordi billederne burde være fokuserede inden de når nethinden, og ikke efter.

Astigmatisme/bygningsfejl

Hvis du lider af astigmatisme, er det sandsynligvis, fordi dine øjenæbler har form som en fodbold, hvor de i stedet burde have haft en mere sfærisk form. I stedet for at fokusere på et punkt, fokuserer det lys, der trænger ind i øjet, på mange forskellige punkter og de billeder, du modtager, er uklare og uskarpe.

Du kan være både astigmatisk og samtidig lide af enten nærsynethed eller langsynethed, sidstnævnte kræver dog et bifokalt syn. De fleste mennesker klarer problemet med forbedrende linser - enten briller eller kontaktlinser - men en laseroperation kan give dig muligheden for at se uden briller, hvis du enten er nærsynet eller astigmatisk. Et laserapparat er blevet godkendt til behandling af langsynethed, men der er foretaget mindre forskning dette område.

Presbyopi / gammelmandssyn

Blandt befolkningsgruppen på 40 eller derover er det sjældent at finde et individ, der ikke har behov for en eller anden form for synsfremmende hjælpemiddel, det kan blot være et par billige læsebriller fra apoteket. Langsynede mennesker opdager pludselig, at de har behov for længere arme for at læse avisen eller en restaurantmenu. Nærsynede mennesker begynder at tage deres briller af oftere, når de skal læse noget tæt på .

At problemet med at se ordentligt bliver værre med alderen, kender de fleste af os til, det hedder presbyopi eller gammelmandssyn. Virkningen af presbyopi er, at vi bliver mere og mere langsynede, jo ældre vi bliver.

Synsfeltet

Når man ser og genkender en genstand, kræver det, at man behandler billederne ved hjælp af celler i nethinden og i hjernen. Der er tre typer celler involveret i denne proces: simple, komplekse og hyperkomplekse. Simple celler fungerer bedst på klart definerede spalter af lys (eller mørke) eller på kanten mellem mørke og lyse områder, men billederne skal være på et nøjagtigt sted i det modtagelige felt i cellen og have den rigtige hældning. Komplekse celler fungerer også bedst på spalter og kanter, men generelt reagerer de på hvilket som helst område eller hældning i billedet. Hyperkomplekse celler fungerer bedst på endnu mere specifikke træk, såsom hjørner, vinkler og linjer af en bestemt længde, hældning eller område.

Området, der omfatter synet på begge øjne, hedder synsfeltet. At opfange en genstand med synet, uanset om den står stille eller bevæger sig, og konvertere det til nervesignalerne, er kun en del af den proces, det er at se. For at vi er i stand til at se, må hjernen analysere de signaler vi får tilsendt og af dem uddrage meningsfulde informationer.

Nogle nervesignaler passerer fra nethinden til tindinglappen i hjernen, der ligger i siden af hovedet, og bidrager til den visuelle genkendelse og hukommelse. En anden del af hjernen virker som en kontrol af den visuelle opmærksomhed. Genstande i den perifere del af synet opdages, og hovedet og øjnene bliver instrueret til at bringe genstanden i fokus i cerebellum (hørende til lillehjernen), der er den del af hjernen, der er ansvarlig for koordinationen af dine muskler. For at få en fuldstændig opfattelse er det nødvendigt med et stereoskopisk syn på begge øjne. Hvert øje ser en scene fra en lidt forskellig vinkel, og det er fusionen af de to vinkler, der giver en tredimensionel effekt. Med genstande, der er mindre end 200 fod væk, begynder synsfeltet for hvert øje at nærme sig hinanden sådan, at hvert øje er vinklet så fokus er direkte på genstanden; jo større genstanden er jo tættere på er den. Når genstande bevæger sig, ved hjernen at genstande, der er tæt på, passerer hurtigere end dem længere væk, og kan derfor sammenligne den tydelige fart. Et perfekt 20/20 syn er ikke nok til at bestå den øjentest piloter ved militæret skal igennem. Den involverer også kontrast-følsomhed. Man skal f.eks. være i stand til at se en hvid kat, der går i sneen.

PROMOTIONS
--