|
ør operationen
Hvis du overvejer en LASIK øjenoperation, må dit første skridt være
at vælge en god kirurg..
Din læge skal undersøge dine øjne, for at finde ud af præcist, hvilken
slags synsforbedring du har brug for og hvor meget laserablation, der
er nødvendigt. Man bruger en hornhindetopograf, dette apparat tager billeder
af dit øje, og skaber et slags kort af din hornhinde. Der er ingen, der
har perfekt buede hornhinder, og topografen viser hornhindens uregelmæssigheder,
og hvad det er, kirurgen rent faktisk skal rette.
Patienter må ikke bruge bløde linser i mindst ti dage før indgrebet
eller gas-gennemtrængelige linser mindst 3 uger inden indgrebet.
Under operationen
LASIK er en ambulant fremgangsmåde; du kan gå ind på operationsstuen,
få operationen og gå ud derfra. Faktisk tager selve operationen normalt
mindre end et minut, og du vil være vågen under hele behandlingen. Det
sker af og til at man får beroligende middel, der indtages oralt inden
behandlingen.
De fleste mennesker føler ingen smerter under en LASIK operation. Dine
øjne bliver først bedøvet med nogle specielle dråber, der sikrer at du
absolut ikke føler nogle smerter under behandlingen. Lægen vil få dig
til at ligge ned, og sikrer derefter at dit øje er i position direkte
under laseren. (Man opererer et øje af gangen.) En slags bøjle bliver
placeret på dit øje for at holde øjenlåget åbent - dette er normalt ikke
ubehageligt. Bøjlen har en sugering, der lægger pres på dit øje, hvilket
er vigtigt i en LASIK operation, så kirurgen kan skære i hornhindeflappen.
Kirurgen vil bruge en blækpen til at markere, hvor flappen bør være placeret.
Så bliver snittet lagt med keratome. Under behandlingen kan man rent
faktisk ikke se, at flappen bliver lavet, da den er meget tynd.
Lægen bruger en computer til at indstille laseren til din særlige styrke.
Laseren låses på øjet under operationen, så behandlingen ikke forstyrres,
selvom patienten bevæger øjet. Du vil blive bedt om at kigge på en lysskive
i et kort stykke tid, mens lægen kigger på dit øje gennem et mikroskop
for at sikre, at øjet bliver holdt i den rigtige stilling, mens laseren
sender pulser af lys til din hornhinde og smertefrit fjerner væven. Jo
højere styrke du har, jo længere tid tager behandlingen.
Forskellige former for korrigerende øjenoperationer kræver forskellige
former for efterbehandling, da hver fremgangsmåde har dens egne helingsudfald
og potentielle bivirkninger.
Hvad der gælder for alle operationer er, at du skal følge din læges
instrukser til punkt og prikke! Få rigelig med hvile, lad være med at
køre bil, hvis du er blevet advaret imod det, brug al nødvendig receptpligtig
medicin, og kontakt straks din læge, hvis du har mistanke om, at der
kan være problemer. Hvad der sker efter operationen, har lige så stor
betydning for dit syn som selve operationen.
Hvad sker lige efter øjenoperation med laser ?
Efter at have hvilet ud kan du gå hjem, hvor du bør slappe af i mindst
et par timer. Du bør få en anden til at bringe dig hjem. Du vil måske
være i stand til at tage på arbejde den næste dag, men mange læger tilråder,
at man hviler ud et par dage i stedet. De tilråder også, at man afstår
fra hårde fysiske øvelser i op til en hel uge, da det kan traumatisere
øjet og berøre helingen.
Hornhindeflappen burde sidde godt fast på øjet efter LASIK (din læge
vil tjekke det.) Du bør ikke gnide dig i øjet, men hvis du kommer til
det, er chancerne for at flappen kommer løs, meget lille.
Dagen efter operationen kommer patienten altid tilbage til klinikken
til en efterundersøgelse.
På længere sigt
Hvis du har haft PRK, skal du undgå at gnide dig i øjnene i meget længere
tid (din læge kan fortælle dig hvor længe). Faktisk vil du blive undersøgt
hver dag, for at være sikker på at epithelium heler ordentligt. Du får
sandsynligvis en særlig "bandage-kontaktlinse", og du skal
bruge dråber af antibiotika i et par dage og desinficerende dråber mod
betændelse i adskillige uger.
Med LASIK operationen vil du forhåbentlig lægge mærke til, at dit syn
er blevet bedre med det samme; nogle mennesker oplever, at deres syn
gradvist bliver endnu bedre efter et par dage eller endda måneder. I
sjældne tilfælde oplever nogle personer en fremgang og lægger derefter
mærke til en gradvis forværring af synet (kaldes "regression").
Hvis dette sker, bør du diskutere det med din kirurg for at beslutte,
om mere behandling er nødvendig.
De fleste mennesker opnår 20/20 eller bedre syn med LASIK og PRK. Nogle
opnår kun 20/40 eller mindre gode resultater. De har måske stadig brug
for briller eller kontaktlinser, men med meget lavere styrke end før
operationen.
Komplikationer som følge af efterbehandlingen kan være en infektion
og/eller nattesyn (se stjerner/stjerneeksplosioner eller få regnbuesyn),
der er mest mærkbart i forbindelse med stærkt lys om natten.
Selvom du kan se perfekt efter en øjenlaseroperation eller en anden
form for korrigerende øjenoperation, vil du måske alligevel have brug
for læsebriller eller bifokale linser, når du når omkring de fyrre år.
Det er fordi, dine øjne vil fortsætte med ændre sig jo ældre du bliver
og ingen kan undgå presbyopi, der sker når den krystallinske linse i
dit øje bliver stivere. Dit afstandssyn vil sikkert forblive klart, men
det vil blive sværere at se tæt på. Imidlertid er forskere ved at finde
metoder til at helbrede presbyopi, så det er muligt, at du kan få en
sådan behandling senere, når den er blevet godkendt af FDA
Det er vigtigt at diskutere alle disse spørgsmål med din kirurg, før
du beslutter dig for en operation. |